Pressemeddelelser

Ifølge den schweiziske IT-Markt Report 2019 har Synology® den næststørste markedsandel for datalagre



Taipei, Taiwan - 4. juli 2019 — Ifølge IT-Markt Report 2019, der udgives af IT-Markt, Schweiz' største professionelle IT-medievirksomhed, udkonkurrerer Synology Inc. andre leverandører af lagerplads, herunder IBM og Netapp, som indehaver af den næststørste markedsandel på det schweiziske datalagringsmarked.

Undersøgelsen, der blev foretaget af Profondia, omfattede 13.079 schweiziske virksomheder med mindst 10 fysiske eller virtuelle servere eller 100 PC-arbejdsstationer. Resultaterne viser, at 17 % af de adspurgte har implementeret Synology-produkter i deres miljøer, hvilket gør Synology til den næststørste lagringsleverandør.

Det bemærkes også i rapporten, at selv i sammenligning med større virksomheder kan Synology stadigt hurtigt etablere sig som førende lagringsleverandør og forblive konkurrencedygtig i dette markedssegment.

"Takket være den brugervenlige, sikre og pålidelige allround datahåndteringsplatform, der kan bruges på mange forskellige enheder og er blevet testet og godkendt af brugere over hele verden, er Synology i stand til at levere omkostningseffektive og konkurrencedygtige løsninger på forskelligartede implementerings- og administrationsproblemer, som IT-medarbejdere står over for, og yderligere realisere digital transformation," siger Simon Hwang, General Manager for Asien-Stillehavsområdet hos Synology.


Du kan få mere at vide om IT-Markt Report 2019 (på tysk) på http://sy.to/itmarkt

Overblik over Synology

Synology skaber netværksforbundne lagrings- og IP-overvågningsløsninger og netværksudstyr, der transformerer den måde, brugere administrerer data, foretager overvågning og styrer netværk på i cloud-æraen. Ved at drage fuld fordel af den nyeste teknologi sigter Synology mod at hjælpe brugerne med at centralisere lagring og backup af data, dele filer on-the-go og implementere professionelle overvågningsløsninger samt styre netværk på pålidelige og overkommelige måder. Synology stiler mod at levere produkter med fremadtænkende funktioner og den bedste kundeservice i branchen.

Kontaktpersoner for pressen

Pressekontaktformular