Synology® frigiver M.2 NVMe SSD'er med højere kapacitet og 10/25 GbE netværkskort
Udvidelser med højere kapacitet giver mulighed for flash-caching, 10 GbE og 25 GbE til flere programmer
Milton Keynes, United Kingdom. 18th February 2021 - Synology Inc. annoncerede i dag to tilføjelser til M.2 NVMe-serien til virksomhedsbrug med solid state-diske til SSD caching, og den nyeste generation af 10/25 GbE-netværkskort til at fremme lager- og netværksydeevne på lagerløsningerne.
Nye 800 GB-modeller til SNV3400 M.2 2280- og SNV3500 M.2 22110 NVMe SSD-serierne er designet til at lade brugere med større datasæt cache flere data, hvilket giver højere og mere ensartede forbedringer i ydeevnen i forhold til HDD-baserede systemer.
10 GbE SFP+ E10G21-F2 med to porte supplerer det eksisterende udvalg af netværkskort med højhastighed, mens 25 GbE SFP28 E25G21-F2 med to porte giver kunderne endnu hurtigere 25 GbE-tilslutningsmuligheder.
"Vores nyeste NAS-modeller er bygget til udvidelse, så de kan opfylde vores kunders fremtidige behov for lagring, caching og tilslutning," siger Peggy Weng, Synology Product Manager. "Med denne seneste bølge af udgivelser bygger vi videre på dette fundament for at kunne tilbyde et solidt økosystem af lager- og netværksmuligheder fra førstepart."
Understøtter programmer med større SSD-cache
"I ønsket om at opfylde et stigende behov for omkostningseffektiv og samtidig højtydende lagring med høj kapacitet introducerede vi sidste år vores M.2 NVMe SSD'er specifikt til cache-brug," siger Julien Chen, Product Manager hos Synology. "Vores diske i virksomhedsklassen er blevet godt modtaget på grund af deres pålidelige ydeevne og problemfri integration med vores produktudvalg."
"Vores to nye modeller med højere kapacitet, som vi har annonceret i dag, vil give brugere med større puljer af varme data mulighed for bedre at udnytte fordelene ved NVMe SSD-cachen og maksimere den ydeevne, som et HDD-system kan levere på en meget økonomisk måde," sagde Julien Chen.
SSD'er i Synology SNV3000-serien er designet til at understøtte tunge caching-programmer, hvor dataintegritet er af afgørende betydning, herunder virtualisering, databaselagring med høj trafik samt AI- og HPC-projekter.
Med mere end 205.000/40.000 4 K maks. vilkårlig læse/skrive IOPS1 og en 500 TBW-udholdenhedsvurdering2 leverer SNV3000-serien vedvarende hurtig caching og reducerer effektivt ventetiden i scenarier fra efterbehandling af multimedier til databaseprogrammer.
Fuld integration med Synology DiskStation Manager (DSM) muliggør levetidsanalyse for hver enkelt enhed i SNV3000-serien baseret på faktiske arbejdsbelastninger.3 Tre rettidige meddelelser, når udskiftning anbefales, hjælper brugerne med at få mest muligt ud af disken i dens levetid.
| | |
---|---|---|
Formfaktor | M.2 2280 | M.2 22110 |
Interface | NVMe PCIe 3.0 x4 | |
Kapacitet | 800 GB | |
Diskskrivninger pr. dag (DWPD) | 0,68 | |
Beskyttelse mod strømtab | - | V |
Levetidsanalyse3 | V | |
Vilkårlig læse/skriveydeevne2 | 375.000 / 70.000 IOPS | |
Garanti | 5 års begrænset garanti4 |
Mere båndbredde til flere brugere og datatunge programmer
"Med flere virksomheder, der er afhængige af datatunge programmer, ser vi et konsekvent behov for systemer, der kan håndtere højere dataoverførselshastigheder," siger Peggy Weng. "Derfor introducerer vi 25 GbE netværkskort til vores sortiment."
E10G21-F2 og E25G21-F2 øger overførselshastigheden og ydeevnen for kompatible Synology-systemer til opgaver med stor båndbredde, f.eks. distribueret databehandling, AI eller big data-programmer, backup af et stort antal enheder eller understøttelse af flere samtidige brugere til centraliserede fil- eller bloklagerprogrammer.
E25G21-F2 er bagudkompatibel med 10 GbE SFP+-udstyr, hvilket reducerer installations- og implementeringsomkostningerne i hybride netværk.
| | |
---|---|---|
Værtsbusinterface | PCIe 3.0 x8 | |
IEEE-specifikationsoverbestemmelse | IEEE 802.3ae 10 Gbps Ethernet IEEE 802.3ad Link Aggregation | IEEE 802.3ae 10 Gbps Ethernet IEEE 802.3by 25 Gbps Ethernet IEEE 802.3ad Link Aggregation |
Stik | SFP+ | SFP28 |
Dataoverførselshastigheder | 10 Gbps | 25 Gbps/10 Gbps |
Netværksdriftstilstand | Fuld duplex | |
Garanti | 5 års begrænset garanti |
Tilgængelighed
E10G21-F2, E25G21-F2, SNV3400-800G og SNV3500-800G er tilgængelige fra i dag hos Synology-forhandlere globalt..
- Ydeevne blev målt med FIO på Linux med kødybde 256 (4 KB = 4.096 byte).
- Udholdenhedsvurderingen blev beregnet på baggrund af JESD219A-arbejdsbelastningen for virksomheden.
- DSM-versionskrav: 6.2.3-25426 eller nyere
- 5 år eller baseret på SSD S.M.A.R.T.-indikatorer (vises i DSM > Storage Manager), alt efter hvad der kommer først.
Synology holder dig på forkant med dataadministration og sørger for at forny og tilpasse sig til de teknologier, der hele tiden udvikler sig, og fortsætter med at præsenterer nye muligheder, herunder, men ikke begrænset til, løsninger til datalagring og backup, filsamarbejde, videostyring og netværksinfrastruktur - alt sammen udviklet med ét formål - nemlig at præsentere en centraliseret platform, der forenkler it-administration og samtidig styrer digitale transformationer for virksomheder over hele verden.