Synology® introducerer RS2423+/RS2423RP+, en fleksibel lagerløsning til små og mellemstore virksomheder
Milton Keynes, Storbritannien – 1. marts 2023 – Synology har i dag annonceret tilføjelsen af RackStation RS2423+ og RS2423RP+ til de alsidige og omkostningseffektive systemer i Plus-serien. 2U 12-bay RS2423(RP)+ er en ideel løsning til datastyring og backup til små og mellemstore virksomheder samt filialer.
"Med høj ydeevne og fleksible konfigurations- og udvidelsesmuligheder er disse servere den perfekte lokale lagerløsning til virksomheder i vækst," siger Peggy Weng, Produkt Manager hos Synology.
Ydeevne og fleksibilitet
Med en øet ydeevne i forhold til sin forgænger med en sekventiel læse/skrivehastighed1 på over 3.500/1.700 Mb/sek. er RS2423(RP)+ en yderst slagkraftig løsning. Denne enhed har indbygget 10 GbE-tilslutningsmulighed sammen med 2 x 1 GbE-porte med understøttelse af yderligere 10 GbE-netværk. De 12-bays på RS2423(RP)+ understøtter op til 216 TB samlet lagerkapacitet og kan udvides til 24 bays med en RX1223RP-udvidelsesenhed til op til 432 TB lager.2
Til virksomheder med lav ventetid eller høje krav til vilkårlig I/O-ydeevne kan SATA SSD'er bruges til at oprette flash-array-diskenheder eller tildeles som læse/skrive-cache for at øge hastigheden på HDD-diskenheder.
Designet til pålidelighed
De to gigabit Ethernet-porte på RS2423(RP)+ kan forbindes med Link Aggregation for at muliggøre automatisk netværks-failover og justering af belasting, mens to RS2423(RP)+ enheder kan parres ved hjælp af Synology High Availability for at danne en pålidelig aktiv/passiv serverklynge, som maksimerer tjenesternes oppetid. RS2423RP+ har derudover en redundant strømforsyning for at øge tjenestekontinuitet.
En alsidig dataplatform
RS2423(RP) omfatter en række pålidelige filstyrings-, delings- og synkroniseringsløsninger. Ud over hurtig, lokal adgang til filer giver Synology Drive nem adgang på tværs af platforme til filstyrings- og delingsværktøjer. Opret forbindelse, og synkroniser data mellem enheder, så eksterne teams og kontorer automatisk holdes opdateret.
Virksomheder med større behov for synkronisering kan udnytte fordelene ved skyen ved at skabe endnu større produktivitet og lavere vedligeholdelsesbehov. Hybrid Share holder flere lokaliteter synkroniseret med mindre båndbredde, da filer kun skal uploades én gang til C2-serverne. Ofte anvendte data cachelagres lokalt, hvilket giver øjeblikkelig og hurtig adgang under streaming af andre filer efter behov og reducerer den påkrævede lagerplads. Derudover kan uventede lagerkrav imødekommes med fleksibel on-demand skylagring.
Alsidig videoovervågning
Synology Surveillance Station er en effektiv og fleksibel VMS med understøttelse af over 8.300 validerede og ONVIF-certificerede IP-kameraer. Der kan tilsluttes op til 50 kameraer til hver RS2423(RP)+, og større installationer kan oprettes ved at forbinde flere Synology-servere ved hjælp af Central Management System, som er indbygget i Surveillance Station.
Surveillance Station tilbyder en række effektive, men brugervenlige overvågnings-, styrings- og analyseværktøjer, der er tilgængelige fra pc'er og mobile enheder. Som en pålidelig overvågningsløsning anvendes Surveillance Station mere end 500.000 steder over hele verden hver dag.
Få mere at vide om Surveillance Station
Omfattende indbygget databeskyttelse
Den alsidige RS2423(RP)+ leverer effektiv backup af data og IT-infrastruktur med understøttelse af backup af Windows PC/servere, VMware og Hyper-V VM'er, Microsoft 365 og Google Workspace SaaS og meget mere - alle tilgængelige via en enkelt intuitiv grænseflade.
Forretningskontinuitet kan sikres med snapshots, der beskytter filer og LUN'er mod utilsigtet sletning og trusler som f.eks. ransomware med minimalt lagerforbrug og giver mulighed for næsten øjeblikkelig gendannelse af data. RS2423(RP)+ omfatter også omfattende system- og filbackupfunktioner til sikker backup til andre Synology-systemer eller en skylagertjeneste.
Få mere at vide om databeskyttelse
Garanti og tilgængelighed
RS2423(RP)+ er omfattet af Synologys tre års hardware-garanti3, med en valgfri to års udvidet garanti, der er tilgængelig i udvalgte områder. Den er nu tilgængelig hos Synology-forhandlere og -partnere. Du kan finde yderligere oplysninger på https://www.synology.com/products/RS2423+.
- Tal for ydeevne er opnået ved intern test foretaget af Synology. Aktuel ydeevne kan variere, afhængigt af testmiljø, brug og konfiguration. Se ydelsesskemaer for at få yderligere oplysninger.
- RS2423+/RS2423RP+ understøtter op til 24 diske ved at filføje en Synology RX1223RP-udvidelsesenhed, der sælges separat.
- Garantiperioden starter fra købsdatoen som angivet på købskvitteringen. Læs mere her.
Synology holder dig på forkant med dataadministration og sørger for at forny og tilpasse sig til de teknologier, der hele tiden udvikler sig, og fortsætter med at præsenterer nye muligheder, herunder, men ikke begrænset til, løsninger til datalagring og backup, filsamarbejde, videostyring og netværksinfrastruktur - alt sammen udviklet med ét formål - nemlig at præsentere en centraliseret platform, der forenkler it-administration og samtidig styrer digitale transformationer for virksomheder over hele verden.