Synology® lancerer DiskStation Manager 5.0 Beta
Imødegå dine fremtidige opbevaringsbehov
Taipei, Taiwan—23. januar, 2014—Synology® annoncerede i dag betatilgængeligheden af DiskStation Manager (DSM) 5.0, der byder på:
- Opdateret brugerflade og gnidningsfri adgang til NAS med Synology QuickConnect
- En fælles opbevaringsplatform på enterpriseniveau for både pålidelighed og administration
- Hybrid cloud-løsning med enorme tilslutningsmuligheder
- Solid data backup og systemydelse
- Problemfri filadgang og optimeret multimedienydelse
“Vi er glade for at kunne introducere DSM 5.0 beta, virksomhedens mest signifikante udgivelse til dato,” sagde Vic Hsu, administrerende direktør for Synology Inc. “DSM 5.0 har til formål at ændre, hvordan erhvers- og hjemmebrugere anvender deres cloud og udstyre brugerne med grænseløse tilslutningsmuligheder.”
Hvert et område af DSM 5.0 brugerfladen er designet påny med enkelthed for øje og optimeret til at udnytte ultra HD og Retina® skærme fuldstændigt. Hovedmenu og widgets er blevet moderniseret for nem adgang til de funktioner, brugerne leder efter. Synology QuickConnect service understøtter nu de fleste pakkeformater, mobile applikationer og endda DSM for at give brugerne mulighed for at anvende deres NAS servere som vært samt at tilgå dem uden besvær.
DSM 5.0 introducerer Central Management System (Synology CMS) for at forøge effektiviteten af administration af et massivt antal NAS servere. Synology CMS leverer en global ressourcemonitor, ekstern opsætning og opdatering af servere og en gruppe-editor til hundreder af NAS servere, det hele fra en enkelt portal- og administrationsflade. Hertil kommer, at Synology's løsning med udskalering af klynger nu er tilgængelig og gør det muligt for erhvervet at udvikle en mere dynamisk entreprise med skalérbar databehandlingskraft og opbevaring. Brugerne kan nu udbygge deres NAS område til op til 1 PB rå kapacitet i et enkelt opbevaringsområde, der giver databeskyttelse og single namespace, der nemt kan tilgås via CIFS protokollen.
Den helt nye Cloud Sync pakke giver brugerne mulighed for at etablere et sikkerhedsnet for deres digitale aktiver ved synkronisering med Dropbox, Google Drive™ og Baidu Cloud med Synology NAS. Hertil kommer, at DSM 5.0 nu har to-vejs synkronisering via Cloud Station for deling af data mellem to Synology NAS servere, hvilket giver uendelige muligheder for sikkerhedskopiering og samarbejde. Desuden kan PC og mobile enheder nu synkroniseres med flere Synology NAS servere samtidig med, at muligheden for read-only mode tillader envejs replikation fra NAS servere til klienter.
Synology Snapshot Manager leverer et anvendelseskonsistent snapshot (øjebliksbillede), der garanterer dataintegritet i VMware® vSphere™ eller Windows® miljøet. Hertil kommer, at DSM 5.0 nu understøtter flere backup-versioner ved hjælp af det integrerede blok-niveau i den trinvise backup-teknologi, hvilket sparer plads og tid, når der tages sikkerhedskopi. DSM 5.0 er også optimeret til at kunne rumme den stadigt stigende datastrøm. iSCSI random read ydelsen er forøget med op til syv gange, mens applikationerne, der kører på DSM, er blevet mere lydhøre og komprimerer de ældste data i hukommelsen. Ved at tilbyde fuld understøttelse af læsning og skrivning af SSD cache leverer DSM 5.0 der ud over en signifikant reduktion af I/O latency.
Gennemgang af filer, når man er på farten, er nu blevet lettere end nogensinde med den moderniserede DS file, der har thumbnail visning, filkomprimering/udpakning i én arbejdsgang samt links til deling af filer og mapper. Administration og visning af fotosamlinger er blevet mere intuitiv med lanceringen af træ-visning af album i Photo Station. Android™ brugere kan nu streame foto til storskærm via Apple TV. Oplevelsen af at se video er optimeret med muligheden for at gemme videoer til offline-visning i DS video. Windows Phone 8 brugere kan nu let administrere download opgaver med DS download.
Se venligst www.synology.com/en-global/dsm/dsm5_0_beta for yderligere oplysninger.
Synology DSM 5.0 Beta-præmieprogram
Synology vil give en DS214play til tre betatestere, der yder den mest værdifulde hjælp og feedback. Se venligst www.synology.com/en-global/support/beta_program for yderligere oplysninger.
DSM 5.0 beta og de nye pakker er tilgængelige på www.synology.com/en-global/support/beta_dsm_5_0 Besøg vores live demo-side på www.synology.com/products/dsm_livedemo for at prøve de nye funktioner.
I handlen
Synology DSM 5.0 beta kan downloades gratis af brugere, der ejer en DiskStation eller RackStation x10 serien og senere. Understøttede modeller er:
- 14-serien: RS3614xs+, RS2414+, RS2414RP+, RS814+, RS814RP+, DS214+, DS214play, RS814, DS214, RS214, DS414, DS114, DS214se
- 13-serien: RS10613xs+, RS3413xs+, DS2413+, DS1813+, DS1513+, DS713+, DS413, DS413j, DS213+, DS213, DS213air, DS213j
- 12-serien: RS3412xs, RS3412RPxs, RS812+, RS812RP+, RS2212+, RS2212RP+, RS812, RS212, DS3612xs, DS1812+, DS1512+, DS712+, DS412+, DS212+, DS212, DS212j, DS112+, DS112, DS112j
- 11-serien: RS3411xs, RS3411RPxs, RS2211+, RS2211RP+, RS411, DS3611xs, DS2411+, DS1511+, DS411+II, DS411+, DS411, DS411j, DS411slim, DS211+, DS211, DS211j, DS111
- 10-serien: RS810+, RS810RP+, DS1010+, DS410, DS410j, DS710+, DS210+, DS210j, DS110+, DS110j
Synology ved første øjekast
Synology skaber netværksforbundne lagrings- og IP-overvågningsløsninger, der ændrer den måde brugere administrerer data på, og foretager overvågning på i cloud-tidsalderen. Ved at udnytte de nyeste teknologier fuldt ud, hjælper Synology brugere med at centralisere datalagring og backup, dele filer på farten, og implementere professionelle overvågningsløsninger på pålidelige og rentable måder. Synology stiler mod at levere produkter med fremadtænkende funktioner og den bedste kundeservice i branchen.