Synology® afslører en 1 PB scale-out clusterløsning på CeBIT 2014
Taipei, Taiwan (5. marts 2014) - Synology® Inc. introducerede en demonstration af 1 PB scale-out clusterløsning på CeBIT 2014. Når scale-out clusterløsningen bliver demonstreret på CeBIT vil den være fuldt ud etableret med WD ReTM harddiske, der sikrer en pålidelig opbevaringsplatform til store virksomheder og datacentre. Du inviteres hermed til at besøge os på Stand B35, Hal 2.
“1PB scale-out clusterløsningen repræsenterer en vigtig milepæl for Synology. Vi ser frem til muligheden for at demonstrere løsningen sammen med WD, " sagde Rosiel Lee, seniorsælger og marketingschef hos Synology Inc. " Dagens datacentre skal kunne imødegå efterspørgslen omkring den ubarmhjertelige datavækst og samtidig sikre en uforstyrret datatilgængelighed og sikre fleksible opbevaringssystemer. Synology’s 1PB scale-out clusterløsning skalerer lineært både i opbevaringskapacitet og databehandlingsydelse. IT-fagfolk vil hurtigt kunne tilpasse systemet til opbevaringsbehovet uden at skulle forstyrre den daglige drift."
“Den hurtigt voksende datamængde fører terabyte æraen ind i petabyte æraen," tilføjede Brian Mallari, WD direktør for produktmarketing af dataprodukter i WD. “Med WD Re drevene er vi glade for at kunne hjælpe Synology ved at levere højkapacitets, high-availability løsninger til datacentrenes krav om smidighed i forhold til de fortsatte opbevaringsudvidelsesmuligheder."
Synology befinder sig på stand B35, Hal 2 fra den 10. til den 14. marts 2014. Kontakt venligst marketing@synology.com for yderligere information.
Synology ved første øjekast
Synology skaber netværksforbundne lagrings- og IP-overvågningsløsninger, der ændrer den måde brugere administrerer data på, og foretager overvågning på i cloud-tidsalderen. Ved at udnytte de nyeste teknologier fuldt ud, hjælper Synology brugere med at centralisere datalagring og backup, dele filer på farten, og implementere professionelle overvågningsløsninger på pålidelige og rentable måder. Synology stiler mod at levere produkter med fremadtænkende funktioner og den bedste kundeservice i branchen.