Pressemeddelelser

Synology® annoncerer den officielle frigivelse af DS416slim

Lille størrelse, store muligheder.

Taipei, Taiwan–24. Marts 2016–Synology® Inc. præsenterede i dag frigivelsen af DS416slim, som er en NAS-server med 4 båse, der er rettet mod private brugere og fagfolk med behov for en kompakt og energibesparende lagerløsning, der er let at bruge. Den kan rumme op til fire 2,5" harddiske med i alt 8 TB tilgængelige data.

"På trods af sin diminutive formfaktor og utroligt lave vægt på ca. 700 gram, indeholder DS416slim alle de kraftfulde funktioner, du ville forvente fra en Synology NAS-server. Den lille størrelse gør den perfekt til brugere uden meget plads til brug for en pålidelig filserver", sagde Jason Fan, produktchef hos Synology Inc. DS416slims længste side måler mindre end 15 cm og passer overalt, uanset om det er et lille elevværelse eller et travlt skrivebord på et kontor. Den kan også let transporteres til at fungere som en lokal fil- og backup-server til opgaver på eksterne placeringer.

Set fra et hardwaresynspunkt har DS416slim en dual-core 1,0 GHz CPU med en dedikeret krypteringsmotor og 512 MB DDR3 RAM. Med Link Aggregation aktiveret leverer DS416slim en læsehastighed på op til 170,23 MB/sek. og en skrivehastighed på 77,62 MB/sek. Skrivning igennem en enkelt Gigabit LAN-hastighed går op til 78,81 MB/sek., hvilket er et boost på 30 % i forhold til den forrige generation. DS416slims høje ydeevne er parret med lavt strømforbrug, da DS416slim kun forbruger 17,17 watt i gennemsnit i løbet af aktiviteten.

DS416slim er designet til bekvemmelig vedligeholdelse og rengøring. De fire hot-swap bakker er let tilgængelige, og 2,5" harddiske kan udskiftes på farten, hvis det er nødvendigt. Desuden kan ventilatormodulet, der sidder ved bunden af enheden, fjernes let i tilfælde af fejl. Desuden er en af de to USB 3.0-porte tilgængelige på frontpanelet af DS416slim.

DS416slim kører DiskStation Manager (DSM), det mest avancerede og intuitive operativsystem til NAS-enheder. Med en bred vifte af applikationer fra sikkerhedskopiering, netværkshåndtering til multimedie, leverer DS416slim alle essentielle tjenester og en øget produktivitet på arbejdet, samt en omfattende mediecenterløsning. Synology blev stemt ind som "PC Mag Business Choice Award winner" og modtog den højeste bedømmelse i hvert element af undersøgelsen, herunder pålidelighed, samlet tilfredshed, værdi og sandsynligheden for at blive anbefalet.

Find flere oplysninger ved at gå ind på https://www.synology.com/products/DS416slim 

Tilgængelighed

Denne udgivelse er tilgængelig i hele verden med det samme

Overblik over Synology

Synology skaber netværksforbundne lagrings- og IP-overvågningsløsninger og netværksudstyr, der transformerer den måde, brugere administrerer data, foretager overvågning og styrer netværk på i cloud-æraen. Ved at drage fuld fordel af den nyeste teknologi sigter Synology mod at hjælpe brugerne med at centralisere lagring og backup af data, dele filer on-the-go og implementere professionelle overvågningsløsninger samt styre netværk på pålidelige og overkommelige måder. Synology stiler mod at levere produkter med fremadtænkende funktioner og den bedste kundeservice i branchen.

Kontaktpersoner for pressen

Pressekontaktformular