Milton Keynes, Storbritannien – 8. februar 2023 - Synology annoncerede i dag tilgængeligheden af 2-bays DiskStation DS223, den seneste tilføjelse til sortimentet af vigtige lagerservere dedikeret til hjemmet og SOHO-brug.
DS223 er baseret på det alsidige Synology DiskStation Manager-operativsystem (DSM) og leveres med en komplet række intuitive datastyringsløsninger, som hjemmebrugere kan benytte til at administrere deres voksende datamængder.
"Efterhånden som den mængde data, vi hver dag genererer, fortsætter med at vokse i et hidtil uset tempo, har behovet for effektiv filstyring aldrig været større," sagde Michael Wang, Product Manager hos Synology. "DS223 er den perfekte løsning til hjemmebrugere, der ønsker at administrere deres data på en smart måde med en centraliseret, omfattende platform, der kan mere end de grundlæggende lagringsfunktioner."
DS223 gør det muligt for brugere at konsolidere filer fra forskellige kilder i deres egen private sky, hvilket gør deres data let tilgængelige og nemme at administrere fra en hvilken som helst enhed. Op til 36 TB råt lager1 giver masser af plads til at opbevare alle dine dokumenter, medier og andre filer på ét sikkert sted.
Synology Photos er designet specifikt til multimediefiler og forenkler organisering med automatisk sortering. Sikre delingsmuligheder gør det nemt at dele digitale minder med familie og venner, mens understøttelse af RAW-filformater understøtter professionelt kreativt arbejde.
Muligheden for at integrere DS223 med populære skylagringstjenester, herunder Google Drev, Dropbox og Microsoft OneDrive, gør det muligt for brugerne at synkronisere filer til og fra skyen, hvilket giver ægte datacentralisering og dataejerskab.
DS223 kan fungere som destination for realtidsbackup eller planlagte backups af computermapper, hvilket beskytter dem effektivt mod ransomware eller utilsigtet sletning. På mobile enheder kan brugere konfigurere Synology Photos til automatisk at overføre fotos og videoer til deres private sky for at opnå kontinuerlig beskyttelse.
Backupfiler og andre data, der er gemt på serveren, holdes sikre takket være Btrfs-filsystemet, som er baseret på en række teknologier, der forhindrer beskadigelse af data og giver brugerne mulighed for at gendanne filer til en tidligere version i tilfælde af utilsigtede eller ondsindede ændringer.
Indbyggede backupløsninger til selve DS223 giver yderligere beskyttelse. Der kan tages backup af hele systemet (herunder data, konfigurationer og installerede pakker) eller specifikke delte mapper til en række forskellige destinationer. Næsten kontinuerlig beskyttelse er også tilgængelig via snapshots, der kan replikeres andre steder og hurtigt gendannes.
Få mere at vide om databeskyttelse
Med Synology Surveillance Station bliver DS223 et komplet videostyringssystem, der gemmer optagelser lokalt for at sikre maksimal beskyttelse af personlige oplysninger. Fleksibel ONVIF-understøttelse og mere end 8.300 validerede IP-kameraer gør implementering enkel og nem at bruge i forhold til hvert enkelt lokations behov.
Understøttelse af flere platforme takket være effektive klienter til Windows og Mac samt praktiske mobile apps sikrer hurtige advarsler i tilfælde af potentielt farlige situationer, så brugerne hurtigt kan reagere.
Få mere at vide om Surveillance Station
DS223 er tilgængelig fra i dag hos Synology-partnere og -forhandlere. Yderligere oplysninger findes på denne produktside.
Synology holder dig på forkant med dataadministration og sørger for at forny og tilpasse sig til de teknologier, der hele tiden udvikler sig, og fortsætter med at præsenterer nye muligheder, herunder, men ikke begrænset til, løsninger til datalagring og backup, filsamarbejde, videostyring og netværksinfrastruktur - alt sammen udviklet med ét formål - nemlig at præsentere en centraliseret platform, der forenkler it-administration og samtidig styrer digitale transformationer for virksomheder over hele verden.